Archive of ‘Måltider’ category

Sushi-ruller uden ris

image
♥ glutenfri ♥ sukkerfri ♥ lchf ♥ detox food

Sushi sushi sushi

1/2 lille squash
2 store blomkålsbuketter
Et par stilke fint hakket basilikum
2 spsk gedeost
2 stk sushi tang
175 gr øko laks

Riv squash og blomkål, bland det med gedeosten og tilsæt basilikum.

Fordel det fint ud over et stykke tang, og læg skiver af laks ovenpå, sørg for at det ikke kommer helt ud til kanten, da fyldet bliver skubbet lidt, når du fast ruller den.

Sæt rullerne på køl 30-45 min. og skær dem i skiver, yderskiverne vil aldrig blive helt pæne, så de er beregnet til, at kokken kan hapse prøve smage dem ✌️.

Krydrede spinatpandekager

image

♥ glutenfri ♥ laktosefri ♥ sukkerfri ♥ lchf ♥ detox food

Glutenfri mad-pandekager

4 æg
75 gr optøet spinat
1/2 chili skåret i strimler eller tern
1/2 rødløg
1 tsk manuka honning
1 spsk gul husk
1/4 tsk kardemomme
Et drys oregano, basilikum og timian
1/2 tsk Himalaya salt

Her er der plads til at lege med krydderierne og jeg har egentlig bare tilsat dem jeg kan lide og endnu vigtigere lige havde i køkkenet.

Det hele undtagen løg og chili (som røres i til sidst, så stykkerne bibevares) blendes.

Steges i kokosolie ved lidt over middel varme og er færdige, når de er lækre brune på begge sider.

Kikærte pizzabund

image
♥ glutenfri ♥ laktosefri ♥ sukkerfri ♥ detox food

Så fik jeg endelig prøvet at lave en pizzabund med kikærter, jeg er vild med falafler (HER er faktisk en lækker opskrift ✌️), så jeg regnede egentlig med at kunne lide den, men alligevel overraskede den mig positivt, uhmmm altså.

Glutenfri pizzabund

Ca 350 gr Kikærter lagt i blød 8-10 timer
2 æg
1 spsk olie
1 spsk husk
1/2 tsk spidskommen (kan undlades)
Salt efter behov

Det hele blendes sammen, glattes ud på en beklædt bageplade og bages i forvarmet ovn ved 210* alm. ovn i 25 min, tag den ud, pynt den med ønskede topping og bag den i ca. 10 min mere.

Jeg har valgt at smøre min med tomatpuré, nogle skiver kalkunbacon og gedeost, ønskes den laktosefri undlader man bare osten og jeg tænker at nogle skiver tomat og salat ovenpå vil være vildt lækkert eller kødsauce.

squash squash squash

image
♥ glutenfri ♥ (kan laves) laktosefri ♥ sukkerfri ♥ lchf ♥ detox food

Da jeg i søndags var så heldig at få ret så mange kg squash i “værtindegave”, har den herhjemme stået på squash i alle mulige afskygninger siden, i dag var det …

Pizza – squashbund ✌️

Ca. 300 gr. squash
2 dl affedtet sesammel
2 æg
2 spsk gul husk
1 spsk olie
1/2 tsk fin Himalaya salt

Riv squash og rør det sammen med æggene, drys husk ud over og rør rundt, tilsæt resten, mens du stadig rør, tænd ovnen på alm. ovn 220* og lad “dejen” trække 20 min.

Lav en pizza bund og bag den 10 min.. Tag den ud og vend bunden, ved at lægge et stykke bagepapir ovenpå. Kan du fornemme du ikke kan vende den, uden at den går i stykker, så lad vær og giv den yderlig 10 min., det samme hvis du vender den.

….og så er det tid til at lægge fyld på og bage den færdig i ca. 10 min.

image

Blomkål, spinat Bone Broth suppe

image
♥ glutenfri ♥ laktosefri ♥ sukkerfri ♥lchf ♥ detox food

Lækkert og vildt sundt

1/2 blomkål
1 stor håndfuld spinat blade
2 dl Bone Broth (opskrift HER)
1 lille løg
1 tsk Himalaya salt

Kog blomkål og løg let kogt, svits imens spinatbladene på en pande med kokosolie eller smør, blend det hele sammen med Bone Broth og smag til med Himalaya salt.

NB! Ønskes den lidt ekstra cremet kan der tilføjes lidt kokosmælk ✌️.

Ummm VELBEKOMMEN

Guacamole dip – med bid i 🌟

image
♥ glutenfri ♥ laktosefri ♥ sukkerfri ♥ detox food

Guacomole

1 avocado
1/4 chili
5-6 blade frisk basilikum
1 tsk lime
3 hvidløg

Blend det hele sammen og så er der lækker “dip”, her er det til falafler (opskrift HER, jeg har så bare ydelig tilsat en spsk kværnet sesamfrø) og gulerødder


Paella look a like 



image
♥ glutenfri ♥ laktosefri ♥ sukkerfri ♥ lchf ♥ detox food

Sommer mad ☀️

Kyllinge stykker stegt i smør, gurkemeje og Himalaya salt på panden, tilsat rejer, hvidkål og rødbeder i tern og så smagt til med en masse krydderier.

Sundt, nemt, mættende og lækkert



KYLLINGEDELLER MED RØDBEDESALAT



image
♥ glutenfri ♥ laktosefri ♥ sukkerfri ♥ lchf ♥ detox food

Rødbedesalat:

1 stor rødbede
1/4 agurk
1/2 rødløg
1 dl. æblecidereddike
1 spsk. Himalaya salt
Mayonnaise (gerne hjemmelavet, se opskrift HER)

Rødbede, agurk og rødløg skæres i fine tern, dækkes med eddike og salt og stilles på køl i minimum 2 timer, mens der røres et par gange i det. Før mayonnaisen vendes i, hældes lidt af væden fra (som der med fordel kan bruge lidt af i frikadellerne, især hvis man ikke har eller vil bruge honning).

Kyllingedeller:

400 g. øko. hakket kyllingekød
1 stor spsk. øko. gede feta eller smøreost
1 tsk. Manuka honning
1 revet løg
1 spsk. mandelmel
1 tsk. Himalaya salt

Det hele blandes godt sammen og stilles på køl en time og steges herefter ved mellem varme, ellers bliver de hurtig sorte.

Grønsagsgratin

image
♥ glutenfri ♥ laktosefri ♥ sukkerfri ♥ lchf ♥ detox food

600 gr. grøntsager
1 dl kokosmælk
6 æg
1 stegt løg i skiver
Salt, peber
Jeg har brugt 300 gr, hvidkål og 300 gr. blomkål, skær grønsagerne i små buketter, skiver eller tern.
Tænd ovnen på 185*
Lav et lag med grøntsager i et smurt fad og fordel de stegte løg i skiver over, pisk æggene sammen med salt og peber og hæld halvdelen over grønsager og løg, fordel så de sidste grønsager hen over og hæld det sidste æg over til slut.
Bages i ovnen ca. 25 min.

“Saftig” æggekage

image
♥ glutenfri ♥ laktosefri ♥ sukkerfri ♥ lchf ♥ detox food

Glutenfri og laktosefri æggekage

Så simpelt og alligevel så lækkert.

Når man er en familie på fire, kan det nogen gange godt være svært at lave noget alle kan lide, men hos os slår det aldrig fejl med æggekage.

16 æg
4 store tomater skåret i små tern
1 revet løg
Salt og peber
200 gr pølse(r) i skiver (spegepølse ell. alm. pølser)

Pisk det hele sammen, tomaterne til sidst.

Hæld det på en pande og steg ved mellem varme 20-25 min.

1 2 3